Quiz

 


Smelter polerne? Ukendte hvaler? Skifter klimaet?

Galathea 3 ekspeditionen skal ud på en rejse, hvor de forsøger at løse nogle af videnskabens gåder. Det er samtidig en rejse i tid og rum. En rejse hvor fortid og nutid kædes sammen.

De tre Galathea ekspeditioner er en del af en lang tradition for danske videnskabelige ekspeditioner. Udbyttet har været stort i form af ny viden og kontakt til fjerne egne. Baggrunden for rejserne har været eventyrlyst og nysgerrighed efter at forstå naturens mysterier. Med det mål at forstå lokale og globale sammenhænge og at kunne udnytte naturens ressourcer til gavn for både mennesker og miljø.

 I Galathea quizzen får I mulighed for at få mere viden om ekspeditionen og dens mange spændende projekter.

 


Galathea quizzen er for alle, den udleveres fra vores Infoboder og er gratis at deltage i, førstepræmien er sponseret af KT-radio. Anden- til fjerdepræmien er sponseret af Jyllandsposten.

Dagen efter arrangementets afslutning mandag d. 4.september vil der blive trukket lod blandt de rigtige besvarelser. Vinderen vil blive offentliggjort i Fyens Stifttidende.

PRÆMIERNE
1. præmien - gavekort til KT-Radio på kr. 5000,- (1.stk.)
2. præmierne - Jyllandsposten Galathea spil (3.stk.)
3.præmierne - kuponhæfte til 28 stk. Jyllandsposten (3.stk)
4.præmierne - Jyllandsposten pengebælter (25.stk)