Oversigt

 

Galathea ekspeditionerne er et resultat af fremsynede danske forskere, virksomheder og politikere, som ved selvsyn – og erkendelse, vil undersøge den verden vi lever i.

Ekspeditionerne har derfor haft et tværfagligt formål – og indhold. Ikke mindst de naturvidenskabelige opdagelser og senere forskningsresultater er af afgørende betydning for, hvordan vi mennesker tilrettelægger vort liv på jorden.

Naturen er given – og kan derfor beskrives, afprøves, manipuleres. Dette er hovedsigtet med ekspeditionerne.

Naturvidenskab er afdækning af naturens mange sammenhænge, evnen til at regenerere og til at fungere under forskellige forhold. Derfor indgår der mathematik, fysik, kemi, biologi, geografi, geologi, astronomi osv i de naturvidenskabelige faglige områder.

Teknik er menneskers indgreb i naturens sammenhænge. Teknik bruger naturvidenskabens erkendelser og forskningsresultater til at ændre på visse dele af jordens forskellige reaktioner. For at lette menneskets liv på jorden forsøges en styring af naturkræfterne, for at resultatet kan blive lettere at anvende eller leve med. Solen skinner – og kan anvendes til energi. Jorden kan dyrkes – og producere mad. Luften kan omformes til vand, kultveilte og mange flere gasarter. Det skaber nye vækstmuligheder og risici.

 

Opvarmning af Nordpolen sætter saltpumpen i stå, så der ikke fryser så meget vand til is – og dermed sendes der ikke så meget koldt og meget saltholdigt vand i en strøm under havet – og dermed nedsættes Golfstrømmens klimastyring af hele Europa. Sådanne indgreb i naturens sædvanlige orden skal Galathea3 undersøge.  Kommer der fremmede kemikalier i havet, så påvirkes fiskene – men hvordan og hvor meget vides ikke. Det skal også studeres på den lange rejse jorden rundt. Naturkatastrofer er blevet mere hyppige, men hvorfor og hvordan det sker skal der forskes i.

Når forskningsresultaterne foreligger kan der opstilles mål for ” tilbageføring ” af naturen til den oprindelige tilstand – med de ligevægte, der da herskede.

Derfor er Galathea ekspeditionerne så vigtige – så spændende og efterfølgende så afgørende for skolers undervisning, uddannelsesinstitutionernes fag og forskernes arbejde for at forbedre verden.

For sejl i 1000 år har påtaget sig at beskrive disse sammenhænge – ikke alene teoretisk, men også med hænderne dybt begravet i virkelighedens verden.

Derfor takkes Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler for støtte til hele det spændende arrangement: Med Galathea3 jorden rundt.