Connie

 

I følge med SAMKA kommer Lynæs-kutteren Connie af Ærø.

Connie blev bygget på Lynæs Bådebyggeri i 1939, af bådebygger Christian Madsen.

Connie er en typisk repræsentant for sin tid; et beskedent byggeri med vægt på sparsommelighed, der havde ét formål, at være et arbejdsredskab.
De første 25 år arbejde hun med garnfiskeri i Kattegat, bælterne og Østersøen.

Under krigen arbejdede hun i hovedsagelig med sejlene som drivkraft.

I 1939 var motor en selvfølge i fiskerflåden og ingen kutter blev søsat uden motorinstallation.
Connie's skrogform er sidenhen tillempet nyere tiders krav, men minderne fra sejlkutternes dage er stadig tydelige, især når fartøjet står på land.


 

Datidens kuttere blev selvfølgelig også forsynet med sejl og rig, gaffelsejl med fok og klyver.

Senere bliver hun omrigget til trawler og forsætter som fiskekutter.
Efter 40år i tjenesten bliver hun oplagt i Sejerø Havn, udtjent og nedslidt.

Connie's nye liv tog sin begyndelse i efteråret 1981, hvor hjemhavnen ændres til Ærøskøbing, og dér tog en gennemgribende restaurering sin begyndelse.
De sidste 16 år har hun tjent som lystfartøj og bevæget sig langt udenfor de farvande hvor hum oprindeligt tjente sit formål.

Tekniske data:
Navn: Connie (Har aldrig heddet andet)
Længde: 12.5
Bredde: 4,85
Dybgang: 2,10
Ton: 17,6 Brt.
Motor: 80HK. Encylindret Hundested.
Sejl: 100 Kvm.


Connie vil under arrangementet ligge på ydersiden af SAMKA.


Tilbage til forrige side