Natur / teknik: 1-3.kl + 4-6. kl.

Knob



Tovværket på et skib blev førhen lavet af en rebslager. Rebslagerens arbejde er et meget gammelt håndværk.
Når man skal lave reb, skal der først laves et garn. Herefter skal 3 – 4 garn sættes sammen til et reb.
Rebet laves på en lang rebbane (80-300 m), men i øvrigt kræves der ikke meget værktøj til fremstillingen.
Rebet bliver ca. 20% kortere, når det bliver snoet, end det garn man starter med.
Hvis man slår flere reb sammen, hedder det et tov – og det bliver igen ca. 20 % kortere.
Reb kan bl.a. laves af bast, hamp, sisal, kokos eller hør, man kan let forestille sig,
at det har været et kæmpe arbejde at lave tovværk til de store sejlskibe.

Knob er sømandsudtryk for knuder.
Det er vigtigt som sømand at kunne de rigtige knob.
Det ville være katastrofalt hvis skibets fortøjning gik løs i løbet af natten.
Samtidig skal knobene være mulige at løsne igen.

Øv jer i at binde knobene på de næste sider, så I kan gøre det uden at kigge på tegningerne.

Knob bruges også til at angive hastigheder.
I gamle dage bandt man knuder på et reb - kastede det udenbords og talte det antal “knuder”,
der var synlige ovenvande. Mange synlige knob - høj hastighed, jo færre
synlige knob desto langsommere fart. 1 knob svarer til en sømil.
Så hvis man kunne se 5 knob sejlede man 5 sømil i timen.
Hvis du vil binde andre knob, eller have inspiration kan du f.eks kigge på:

www.vestdyk.dk

www.spejderportal.dk

www.sejlerlinks.dk

eller læse:

Politikens bog om knob, stik og knuder, Jan Ebert, Politikens forlag, 2002
Knob og Knuder, Des Pawson, Høst, 1998